• Skrevet af: CasperSK

CasperSK's Historie

Velkommen i fællesskabet.


I længere tid havde jeg spillet alene på serveren, holdt mig lidt for mig selv og ikke sådan rigtigt kontaktet andre spillere. Jeg havde bygget mit Hayso Miyazaki hus, med tilhørende guld gulv. 

Jeg byggede et bibliotek der senere kom til at ligge i hvad jeg kaldte 100 meter skoven, og havde derefter bygget et stadion, der fik navnet West Skinke. Det var komplet skævt og ikke noget videre, men tilbage i 2010-2012 var det da noget af et byggeri at give sig i kast med selv.


Men en aften tog jeg en dyb indånding og loggede på det her mumble, voice chat, jo jo. På tidspunktet var jeg selv i gang med at modernisere min hule. Og da jeg logger ind på mumble,  ser jeg et rum hvor der sidder blandt andet neovo1999 og FedeAnderzen, jeg smutter ind i det og får da lige hidset mig op til at få sagt godaften.

Imens jeg sidder der og lytter lidt med, har jeg gang i at bygge lidt på en fængselscelle der skal være i min hule, pludselig falder jeg til bedrock og dør.

Her får jeg sagt lidt slukøret til dem i kanalen at nu mistede jeg lige alt mit gear, og det var da træls ikke sådan lige at kunne komme derned. neovo1999 siger straks ”bare lav en vand elevator og hent det”, det havde jeg ikke tænkt på og får sagt tak for hjælpen. Der blev kvitteret tørt med ”jeg sender bare en regning til den første.”

At logge på mumble var ikke lige den succes jeg havde regnet med, men var da opmærksom på at gruppen SC havde reklameret for sig selv som arrogante.


Spring til et par måneder senere, hvor jeg en aften kommer hjem fra arbejde, logger ind på Crafters, hopper på mumble og føler jeg er kommet lidt mere med i samtalerne.

Jeg spørger hvor alle er henne, og de svarer de render rundt i SC. Der skynder jeg mig jo ud, på turen ud i SC kan jeg godt hører at stemningen er lidt høj i kanalen, og at der foregår noget.

Jeg tropper op i SC og kan ikke finde nogen som helst. Jeg tjekker world mappet, og kan kun se mig selv i SC, men at alle de andre er ude i West Skinke.

Hmm…. /home

Jeg løber ad gangene over til mit fyrtårn, og svømmer over til mit stadion, og begynder langsomt at forstå sætningerne ”nej nej han var højre bak”.

Og da jeg træder ind på plænen kan jeg se, der var stillet to hele fodboldhold op. 

Boldmongol som jeg er spørger jeg Fede, Vader og Emmich hvad de har gang i, da de virker til at være primus motor på projektet.

De kunne fortælle at de var da i gang med at sætte spillere på banen, fra EM finalen i 92.


Jeg skal ikke kunne sige hvad der er foregået før jeg loggede ind, men det var da rart med sådan en velkomst og at der var nogen der faktisk gad at tage ud og se hvad man havde bygget uden man selv skulle trække dem med, og når de tilmed sætter prikken over i’et på det man har bygget.